Sonja Mortensen
Om mig

Erfaring, engagement og kort fra tanke til handling

Mit professionelle afsæt bygger på mere end 20 års erfaring med ledelse, rådgivning, branding, salg, undervisning og coaching. Jeg har både strategisk og praktisk erfaring fra SMV'er og store internationale virksomheder, herunder L'Oréal, hvor jeg blandt andet har været direktør for Salg & Uddannelse.

I 2018 etablerede jeg Guidanz. I dag hjælper jeg ledere og ejerledere med at omsætte strategi til handling og skabe konkret forretningsudvikling og vækst. Derudover engagerer jeg mig med stor energi i professionelle advisory boards og bestyrelser.

01 / 02

Erfaring og kompetencer

  • 01B2B- og B2C-salg - offline og online
  • 02Distribution
  • 03Forhandlere, kædebutikker, flagship-butikker og showrooms
  • 04Rekruttering
  • 05Strategisk forretningsudvikling
  • 06Branding med fokus på marked, købsadfærd og trends
  • 07Workflow og effektiv eksekvering med blik for mennesker og organisation
  • 08Ledelse med nærvær, engagement og fokus på motiverede teams
02 / 02

Kort fra tanke til handling

Med mig i teamet er der kort fra tanke til handling. Jeg spotter hurtigt udviklings- og vækstmuligheder og er optaget af at omsætte idéer og strategier til konkrete handlinger.

Min tilgang er engageret, direkte og handlingsorienteret. Jeg udfordrer, når det er nødvendigt, og bidrager samtidig med energi, erfaring og et stærkt blik for mennesker og relationer.

Når jeg ikke arbejder med virksomheder og mennesker, tanker jeg energi gennem løb og padeltennis.